Turen i år havde vi valgt skulle gå til Karmøy igen ligesom i 1996. Da fiskeriet sidste gang var rigtig godt, havde vi valgt samme tidspunkt i år, nemlig maj måned. Hytten var også den samme som i 1996 da vi var godt tilfredse med den, og der var rampe lige ved siden af,. Samtidig var der også den fordel at vi kender fiskepladserne i det område fra sidste gang vi var der.

Fiskeriet startede godt, vi fangede mange fisk af forskellige arter, især var der mange kuller. På forrige tur havde vi et forrygende fiskeri efter lubber, men en de lokale fiskere fortalte os at de endnu ikke var kommet i år.

Desværre ,er man meget udsat for vinden på Karmøy og da vi havde fisket i 3 dage begyndte det at blæse op med det resultat, at vi ikke kom ud at fiske mere den uge. I vejrudsigten fortalte de, at det ville blive ved med at blæse resten af ugen, så vi tog hjem et par dage før tiden.

Heldigvis nåede vi da, at fange en del fisk de 3 første dage, så lidt kom der da i fryseren. Vores ven Flipper fra 1996 var der stadigvæk, og vi fik fornøjelsen af, at klø ham lidt på ryggen igen.

Venlig hilsen

Bromseklubben

 

© Copyright Bromseklubben