Turen i år, havde vi bestemt skulle gå til Hitra, i uge 25. Også denne gang havde vi valgt at bestille hytten ved Hitra turistservice, lige som i 1994. Stedet vi boede hed Stadsvik Brygge og ligger faktisk på en lille ø der hedder Dolmøy. Stadsvig Brygge ligger direkte ved vandkanten til Dolmøysund, som er det sund der adskiller Hitra og Dolmøy. Der er flere forskellige størrelser hytter/lejligheder og de er alle af god standard. Faciliteterne er virkelig gode, med både udendørs og indendørs renserum og masser af frysekapacitet. Bådene og motorerne som hører med, er også af god standard. Stedet et er et perfekt udgangspunkt for en havfisketur.

Alt fiskeriet foregik mellem 5 og 30 minutters sejlads fra stedet hvor vi boede. Det meste af tiden fiskede vi med pirk og en norsk gummimak som ophænger, men når armene blev for tunge skiftede vi over til agnfiskeri. Vejret var en blandet fornøjelse, men heldigvis var der ikke nogle dage hvor vi ikke kunne komme ud, på grund af vejret. En af de gode ting ved Hitra er, at man næsten altid kan finde læ, uanset hvor vinden kommer fra, da der er rigtig mange fjelde i området.

Vi fangede virkelig mange fisk. Det blev til 9 forskellige arter: torsk, lange, lubbe, kuller, brosme, hvilling, rødfisk, sej og så en lille ringhaj. Især fangede vi mange pæne torsk mellem 2 og 10 kg. Vi var alle enige om at det havde været en god tur, både indkvartering og fiskeri var virkelig godt, og skal vi til Hitra en anden gang, vil vi bo  det samme sted.

Venlig hilsen

Bromseklubben


           

© Copyright Bromseklubben